torsdag den 5. november 2009

Blogvirksomhed – en voyeur blogger ud.

I går spurgte en af mine favoritbloggere ’nethinde’ om, jeg kunne anbefale blogspot.com. Det afstedkom en mentalspadseretur.
Indlægget her er tankernes march, i forfængelig forhåbning om at kunne forme den superoptimerede anmeldelse for præcis denne blogentitet.

@nethinden
Konklusionen står nederst

@dig der kan sluge selvoptaget metablogning
Læs med herfra



KAN DU GENKENDE DIN INDRE BLOGSKRIBENT?
Man taler meget om, hvorfor bloggerne blogger. Altså os dødelige - som ikke er en professionel del af massemedierne. Hvorfor blogger hr og fru Danmark. Hvorfor blogger du og jeg?

Jeg har på min brudefærd i tv2bloggen foreløbig detekteret
7 typer blogindlæg:
1) Brokhovedet som har noget indeni, som bare skal ud
2) Understimuleret – opmærksomhedsliderlige
3) Psykoterapeuten - katharsis, at skrive sig op, ud af hul
4) Voyeur - vagthund, tilstræbt objektivitet, mægler
5) Livsappetitten - ung, ansigt på hverdagens fremmede, flirt
6) Debattøren – retorikliderlig, konkurrence fokus, samfundsansvarlig
7) Tidsfordriveren - ensomhed, kedsomhed, overspringshandling, afkobling

Jeg modtager taknemmeligt øjenåbenforslag fra oversete sjæle.

@alle som har blogget om hvorfor de blogger
smid venligst et link nedenfor



KAN DU GENKENDE DIN INDRE BLOGKOMMENTATOR?
Alt i alt udmønter alle disse forskellige typer sig i blot
to genrer af blogtråde:
A) Den kvikke
B) Den sindige

Selvfølgelig kan man finde begge slags tråde hos den samme blogger, og man kan finde utallige blogge uden tråde overhovedet (tæller denne tredje non-genre mon også? spørger man sig iblandt hekse).
Groft sagt så kan man sige, at de politiske og flirteblogge er afhængig af den kvikke genre - og at de filosofiske, tungsindige indlæg nyder godt af den sindige tråd (klæder den tredje u-genre nogen?).

Og lad mig forkludre sagen yderligere:
Den enkelte blogger kan skrive indlæg, som falder i forskellige af de syv personlighedstyper. Du kan altså let hælde lort ud af øret den ene dag og den næste skrive et indsigtsfuldt og debatskabende indlæg.
Og endelig kan den enkelte blogger også være i stand til at mestre op til hele tre af de to genrer (red. tilgiv intern hekseforskruethumor).


ENDNU ET PAR GRUNDE TIL AT JEG ER EN ELENDIG ANMELDER FOR NETHINDE
Jeg er blogjomfru. Jeg har knap blogget i mere end et år. Regner jo med at blogning herefter vil ligge som aktiv mulighed for mig resten af mit liv.
Alle de blogvragrester, som cybersuppen flyder med, vidner om en gruppe danskere, som alle herefter også bærer ’blogidévinklen’ i deres verdensperception (og her understreger jeg altså: i den virkelige verden).

Til sidst må jeg tilstå, at jeg en af de lidt ambivalente bloggere. Jeg magter ikke lange debatter med folk, som jeg hverken kender eller respekterer. Og jeg får desforuden social fobi af alle de uskrevne blogsprogskoder, der håndteres imellem folk, jeg respekterer.
Alligevel er interaktion og cybermodtageren som sådan jo bestemt pulserende livgivende. Men jeg er social spasser og afhængig af at trække lidt af den trygge del af virkeligheden hen til mit cyberlejrbål.
Alt i alt, endnu engang: nethinde og den nettede heks ender i hver sin genre.

ANMELDELSE AF BLOGSPOT.COM
- a la nethinde

Fordele
1) Samler vennernes tråde fra alle afkroge (fælles læseliste/kommentar id)
2) Alle med blot en e-mail adresse kan kommentere
3) Mange muligheder for interface - helt fra gode skabeloner til javakode
4) Gode funktionaliteter
5) Ingen ventetid på layout justeringer
6) Ingen reklamer

Ulemper
7) Man står stort set på egne ben for at skaffe læsere/followers
8) De chatlignende kommentartråde vanskelige

Konklusion
7+8) Klare udfordringer ved at skulle skabe et debatforum.
Jeg kan have en blogpersonlighed som dig mistænkt for at have evnen til at skabe sit eget lille blogepicenter. Så hvis du også besidder en smule tålmodighed til at spadsere rundt i alle justeringsmulighederne, kan jeg klart anbefale blogs pot dot com.
Men mon ikke du kan finde et site, som er bedre vinklet til din type og genre.

10 kommentarer:

  1. Når jeg blogger er det dybest set fordi at jeg føler at der er noget helt galt med verden.

    Nogle mennesker (som mig selv) har det utrolig godt, andre har det utrolig elendigt og deres liv regnes for absolut ingenting. Og så er der alle de livsløgne og politiske manipulationer, vi er spundet ind i.

    Jeg blogger, fordi jeg er nødt til at forholde mig til de ting og kommunikere med andre tænkende mennesker om dem. Jeg har det svært med at blogge, fordi jeg er alt andet end udadvendt. Det har imidlertid været en meget positiv erfaring hvor rare langt de fleste mennesker er, selv (især?) anonymt, og jeg er glad over at så mange rent faktisk lader til at respektere mine synspunkter, selv når de er langt fra konsensus. På den anden side er der endnu flere der tilsyneladende aldrig tænker, men fuldkommen bevidstløst aflirer de samme slidte løgne.

    Så jeg er en politisk blogger, men uden andet tilhørsforhold end min egen karakter. Næste trin er for mig at blive græsrod, og jeg tænker over hvordan jeg kommer i den retning uden at blive del af noget, jeg ikke kan stå inde for.

    SvarSlet
  2. Hovedsagen for mig er således interaktionen med andre og kvalificeret modspil. Hvis der ikke er et aktivt blogsamfund her, men alle bare skriver ud i luften, så er det helt spildt. Teknisk virker denne platform som helt super!

    SvarSlet
  3. ja jeg har svært ved at gøre gode iagttagelser ang det politiske kald idet jeg selv er blottet derfor
    din fantastiske kommentar hjælper mig ud over tanker som missionsvirksomhed og 'vislårpåhinandenmedkøller'lege
    du er debattør fordi du gerne vil gøre en forskel eller udligne en om man vil
    så ved jeg hvorfor jeg selv har haft fornøjelse ved at læse med hos dig

    desværre var min sidste linie i konklusionen faldet uden for min copy/paste og manglede derfor i den oprindelige udgivelse
    fejlen er nu rettet: og vi er enige
    en debattør bør vist søge andre steder at slå sig ned end disse ellers fine bloggemakker

    SvarSlet
  4. efter overvejelse har jeg nu tilføjet 'samfundsansvarlig' under min sjette blogskribenttype
    tak for input nethinde

    SvarSlet
  5. Blogging bliver vel meget godt beskrevet her:
    http://www.despair.com/blogging.html

    Debat synes jeg ikke blogs er særligt velegnede til: kommentarer er uoverskueligt spredt rundt under diverse indlæg, og der er ingen citeringsmuligheder. Nyhedsgrupper er langt overlegne når det gælder kommunikation i en større gruppe mennesker. Desværre er de seriøst umoderne og sygner derfor langsomt hen.

    Jeg blogger primært fordi jeg har nogle ting jeg gerne vil skrive, men har ikke noget forum at smide dem i. Så de ryger på en blog. Sekundært blogger jeg fordi over 90% af mit skriftlige output i de sidste mange år har været på engelsk. Jeg har behov for at skrive dansk inden mit sprog helt visner bort.

    Efter at have startet her på blogspot, er blevet helt forelsket i læselisten. Den har gjort det meget nemmere for mig at følge med i interessante sites, som jeg ellers har haft en tendens til at forsømme.

    Men størsteparten af min online kommunikation sker fortsat langt fra blogverdenen.

    SvarSlet
  6. Jeg blogger osse.
    Jeg blogger som en vild fordi jeg på den måde er med til at gøre verden til et bedre sted.
    Alle ved at enhver blogger bliver taget dybt seriøst, det er ligesom læserbrevsskribenter der af en eller anden grund jeg ikke kender til, føler det vigtigt at orientere resten af verden om hvad de er utilfredse med.
    Det er spændende.

    Jeg blogger osse fordi jeg på den måde får trænet mit franske, jeg har ikke talt fransk siden jeg blev smidt ud af gymnasiet, og selv dengang blev det blot til et sagte mon dieu blottet for udråbstegn.
    Det at blogge er en livsnødvendighed, ikke bare for mig, men osse for alle de stakler der ellers ikke ville opleve mit blændende vid.
    I øjeblikket render jeg og overvejer at danne en facebookgruppe der støtter op om bloggere worldwide - hvad skal vi gøre uden bloggere.

    SvarSlet
  7. @Bo
    Kynisme/sarkasme er selvfølgelig også en tilgang til livet. Lad os skyde os selv med det samme, hva?

    Umiddelbart har du ret, hvis man har 10 læsere på sin blog, så rykker det ikke meget. Jeg vælger at se mere positivt på det. Jeg ser bloggen som en måde at sprede viden og holdninger uden om autoriteter, og den politiske og etiske bevidsthed kumulerer sig og vil efterhånden gøre en forskel.

    SvarSlet
  8. først til JL
    jeg havde i weekenden skimmet din kommentar og vurderet at jeg måtte vende tilbage til sagen når jeg havde tid til at tjekke linket ud
    du er jo en blogger jeg forventede sindig blogkommunikation fra
    jeg forventede en lang og engelsk udredning af blogning - og jeg så således frem til at læse andres bud på sagen
    og så mødte jeg i stedet:
    Never before have so many people with so little to say said so much to so few
    kæmpegriner og straks formateret til facebookstatus
    :)

    SvarSlet
  9. en anden pudsighed fra weekendens tanker
    JL og Bo er fra samme kasse
    umiddelbart skulle man jo ikke tro at disse bloggere har noget til fælles men ikke desto mindre ryger de af forskellige årsager begge i min syvende kategori
    JL har dog islæt fra 1+3 hvorimod bo er stærkt præget af 2 og tildels 4
    endvidere havde jeg beregnet mig frem til at de benyttede hver sin kommentar strategi
    men der må jeg jo lige tygge drøv en gang mere (jf ovenstående kommentar :)
    tak for respons
    jeg vil løfte horisonten fra TV2bloggen inden der kommer mere om dette emne

    SvarSlet
  10. Jeg blogger efterhånden af ren og skær kedsomhed - og lidt hygge. Det var oprindeligt et forsøg på, at få mig selv til at lukke røven - tænkte vitterligt, at jeg ikke ville have behov for at sige så meget, hvis jeg istedet skrev alt mit lort ned. Men forgæves.
    I virkeligheden gad jeg godt, at få Et Keyword Om Dagen - holder lortet på bloggen fra bagen - så jeg kunne lade mig inspirere til at skrive om noget andet end røvsygemigselv.

    SvarSlet