mandag den 7. juni 2010

Et link til irl.


Permanentsolo
 @blog.tv2.dk
 maj 2010

Der er meget at sige om linking i blogning. Det synes som en hel kunstart i sig. Ja hele to endda: indlæg baseret på et eller flere links, eller kommentartrådsudveksling af ekstern inspiration.
Links har den funktion, at det binder cyberordene, cyberverdenen sammen med den virkelige verden.
A.k.a. IRL.


Hvorledes, disse to instanser relaterer og blander sig hos det enkelte menneske, varierer selvsagt fra blogger til blogger, og det står stadig åbent, om der nødvendigvis er tale om et afhængighedsforhold – og om en sand sammensmeltning er mulig.

Skærmmenu:
  • Linkenes despotiske magtudøvelse
  • Og musikken begynder
  • Linkebryggen
  • the.God.link
  • Linkevals
  • Link for fremtiden

I det følgende vil jeg anvende 'irl', og her må jeg afvise den enkelte blogtåbe, der så afskriver mig som amatørtaster (idet jeg angiveligt har valgt dette, fordi jeg ikke gider taste ’i den virkelige verden’, hver gang jeg i nedenstående anfører irl). I så fald ville jeg jo bare have benyttet den danske forkortelse IdVV (red. hey! det ser fint ud; skulle jeg vende argumentationen monstro?).

Jeg har valgt irl, fordi den danske version har en positiv konnotationsfarvning, og jeg ønsker ikke at favorisere den ene virkelighed frem for den anden. 'In Real Life' har ikke i mine øren samme eftertanke, og har endvidere den abstraktion at være udenlandsk. Når man så tillige opløser fænomenet til forbogstaver, så begynder idiomet at have sit eget liv, der dækker hverken mere eller mindre, end det der er ’ikke-blogning’ for den enkelte læser.

At trenden dikterer kapitalære bogstaver trækker igen lidt farve ind i ordet. Det fremhæves således ud af teksten, ud af cyberspace, - fremhæves som en forkortelse man ofte vil google tilbage ind i sprogets metervarekasse.

Som sagt vil jeg i det følgende altså anvende irl som et tegn på/ord for den tankeverden, der relaterer sig til noget uden for dit blogland.


Linkenes despotiske magtudøvelse.
Den indbyrdes synergi imellem cyber og irl er evident og livgivende på mange planer, og må straks erkende at for mig skal det ene ikke eksistere uden det andet. Men selvom jeg personligt ikke vurderer de to former i valgkamp mod hinanden, så florerer den positive propaganda om irl dog livligt i blogland. ’Få dig et fucking liv frem for at sidde der og taste din taber’ er blandt bloggens værste nið - om end selvprofeterende.

Hvis sladderen går om dette eller hint, så er det selvsagt en klar joker, hvis man kan hævde, at man kender vedkommende irl, og her tæller MSN faktisk med.
At kende bloggerens døbenavn er næsten magi af indianske proportioner.



At nedgøre blogland og dens kendteste indbyggere er en paradoksal nationalsport for bloggere. Et samlingspunkt for høj og lav, uundværligt identitetsskabende.


Derfor kan links for eksempel benyttes i kommentartrådende som et realitetsstempel udover et bonusshowoff af intelligens og vid. Sammenligneligt med amerikanske tvprædikanters anvendelse af skriftsteder. Og netop af denne grund er der selvfølgelig en fraktion, som haaader links men foretrækker en reel (om man så må sige) mand til mand fight indenfor bloglands egne rammer.



Og musikken begynder.
Links benyttes dog også for fuld skrue på de bløde, apolitiske blogs.

Hvis man mangler ord efter et virkeligt hjerteskærende indlæg, kan man formidle en medfølende tanke vha. et musiklink. Hvis man har en ensom søndag eftermiddag og hører den fedeste sang i radioen, kan man ugenert dele sin narcissistiske entusiasme med blogland.



Der skal ikke herske tvivl om, at jeg sværmer for denne bløde bloglinkning. Muligvis fordi jeg ikke formår andet. Men især som kompensation for mine faldne inspirationskilder irl. Tapre krigere i villavovsevolvokrigen.
Jeg er for doven, for dum eller for noia til at orke den daglige massemediekrig. Jeg læser yderst sjældent en avisside, jeg hører ikke radio eller ejer et tv. Men end ikke irlforskrækkelse og tiltagende indskrænkning kan eliminere mit behov for ekstern inspiration og sågar interaktion. Og blogning har vist sig som et spændende, alternativt redskab til at vide, hvad der rører sig i samfundet omkring mig. Hvad der rører sig i mennesker.



Noget, der især kan få mit hjerte til at banke, er den indledende tanke om sammensmeltning af irl og cyber. Du kender måske selv følelsen af glæde, når man ser to elskende, som efter lange trængsler har mødt hinanden på dating.dk.
Men mindre kan også virke: adrenalinet, som ruller, når man ser et link eller anmeldelse fra en koncert man deltog i.

Imellem linierne På tv2bloggens kommentarside har man som dygtig voyeur rig lejlighed til at vidne disse magiske sammentræf.


Linkebryggen.
Selvfølgelig var dette for fristende et koncept til ikke at lege med. Så jeg bladrede igennem arkivet med mine personlige muligheder for et magisk øjeblik og udvalgte min lange frugtesløse higen og søgen efter nogle særlige hårnåle.

Jeg tænkte dog, at det var nødvendigt at pakke denne simple og forfængelige materialisme pænt ind, hvis ikke jeg skulle tabe samtlige mandlige bloggere på linie med min selvforståelse. Der måtte findes en tilhørende personlig historie, gerne med uskyldigt seksuelle undertoner, som ligesom kunne udgøre kernen i blogindlægget; tilslut blev det til en slags Mads & Monopolet indlæg (jeg har været ude for bla bla, hvad skulle jeg have sagt og gjort), og mit egentlige ærinde kunne så passende anvendes som et finurligt og afsluttende twist.

Og med denne heksebryg, dette teksthåndværk, sammensmeltningens automobile, fik jeg faktisk nogle anderledes kommentarer vristet ud af blogfolket. Og et par kommentarer fra bloggere jeg aldrig havde fået ord fra før.

Og med lidt snyd fik jeg fandeme også de eftertragtede nåle ved hjælp af dette stykke antiirl.


the.God.link.
Men jeg mangler desværre erfaring og finesse i denne disciplin.

Bjergtrøjen i links har jeg i stedet ofte iklædt tv2bloggens hemmelige politi the.god.machine; den oprindelige (var der mon noget før?) jjbaunspieler.

Hans blognicks alene taler for sig selv. I både hans ideologikrig og hans slag for smagfuld og vedkommende kunst strør han med rund hånd links, der rent faktisk for mig ligner dannelse og interesse for fælles forståelse og udveksling. En sjælden fugl på denne længdegrad.

Førertrøjen er en særdeles aktiv kommentator og kendis på tv2bloggen. Ofte bare med en enkelt afmålt kommentar i en disput som kører af sporet. Et mæglingsforslag, eller et nið med selvreflekterende opfordring. Ikke sjældent garneret med oplysende eller belysende links.

Andre kvindelig bloggere har allerede viftet med våde cybertrusser foran jjs næse, så mit ærinde er her et ganske andet.


Linkevals.
Han har et par gange for længe siden budt op til dans i en af mine egne tråde. Eller til metatekstuelfightnight som i de gode gamle halvfemsere. Det er lækkert og tækkeligt gjort, og jeg labbede det i mig.
Et særligt afgørende jjlink faldt som en pæntfarvelkommentar til et indlæg, hvor jeg havde aftvunget mig hans opmærksomhed ved at linke manden selv i en madstafet. Til allersidst og uden oplagt sammenhæng linker han til musikken, som angiveligt ligger på hans pladetallerken midt i natten. Jeg googler, you tuber og my spacer det staks og i tiden efter, og magien suser.
Cyber prikker i min irl: pladen indkøbes, næste køb overvejes og købes, og begejstringen afføder efter intense overvejelser en helt ny brik i min sjælesamling. Fra bloglink til hjerteblod. Tak jj, tak blog, tak skæbne.




Link for fremtiden.
Så stod den dér, - pladen fra tv2bloggen, Shearwaters Rook. Stadig fra tid til anden spillet men uden det gamle swung. Ingen i min irl kunne høre den cybermagi, jeg kunne, og pladen manglede sparring for at ånde i min dagligdag.

Så i sidste uge - et år er næsten gået siden jj bød mig godnat - og jeg finder mig spille pladen for min gode ven og kriger, Gammel Nar. Noget, som kunne være blevet dens sidste krampetrækning, et dødssuk, forvandles i stedet til en irlsms: ”Shearwater spiller i heksens baghave til august; køber hun også billet til mig?”.

Og således gik det til, at hele blogland og al dens væsen nu skal med mig og narren til koncert på Voxhall. Den kasserede Palo Santo er fundet frem fra loftet, og tredje shearwaterpladeindkøb er i spil. Forventningen er toptunet i de aldeles gode udsigter for dobbelt op på massepsykose.



Total intercyberirl,


tilfældet som forvandles til livskvalitet,


blogningens/livets momentary lapse of reason.


Glæd dig som jeg.