torsdag den 31. marts 2011

søndag den 20. marts 2011

Kære Ogge-Nokfamilie under køjesengen

Jeg kendte en gang en lille pige, som gemte en skotøjsæske under køjesengen hjemme hos far.


Eller gemte og gemte. 4 søskende lukket inde i eet rum en hel rejnvejrsstenersøndag hver anden weekend, giver ikke megen plads til hemmeligheder i den fysisk udstrakte verden. Men fællesskabet skabte naturligt enklaver af blind respekt, hvor intimsfæren kunne ånde.

Den dag køjesengen skulle dø, fandt jeg æsken inderst inde ved væggen under bunker af tegneserier og nullermænd. En lille samling af ubehjælpsomt hjemmesyede tøjdyr i forskellig størrelse, papirlapper skrevet med farvekridt: Ogge-Nok familie. Far. Mor
De var midt i et theselskab da jeg åbnede låget. Deres knapøjne stirrede afventende på mig.



Du kære læser er min ogge-nok, forvaret i min blogæske, og verdenssamfundet vender den blinde vinkel til bekendelser skrevet på hjertelapper.

mandag den 14. marts 2011

Forår

Så bliver heksen lidt stolt, når katten følges til dørs af en mindre flok surt skrigende krager.



Dosmerseddel:
Luftgevær
Ladeport
Syvtommersøm