Jeg kendte en gang en lille pige, som gemte en skotøjsæske under køjesengen hjemme hos far.
Eller gemte og gemte. 4 søskende lukket inde i eet rum en hel rejnvejrsstenersøndag hver anden weekend, giver ikke megen plads til hemmeligheder i den fysisk udstrakte verden. Men fællesskabet skabte naturligt enklaver af blind respekt, hvor intimsfæren kunne ånde.
Den dag køjesengen skulle dø, fandt jeg æsken inderst inde ved væggen under bunker af tegneserier og nullermænd. En lille samling af ubehjælpsomt hjemmesyede tøjdyr i forskellig størrelse, papirlapper skrevet med farvekridt: Ogge-Nok familie. Far. Mor.
De var midt i et theselskab da jeg åbnede låget. Deres knapøjne stirrede afventende på mig.
Du kære læser er min ogge-nok, forvaret i min blogæske, og verdenssamfundet vender den blinde vinkel til bekendelser skrevet på hjertelapper.
søndag den 20. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det smukt! Tænk at jeg bare havde glemt dem. Tak for påmindelsen - det var dejligt at være et barn.
SvarSlet/Maja
møs
SvarSlet