Etikettestatistik

Det slår mig pludseligt, at jeg snart er alfabetet rundt i mine etiketters forbogstaver.
Og mange lakuner har jeg ramt for nyligt. Mit indlæg om mammamani er højst et par måneder gammelt. Længe har jeg egentligt været utilfreds med det tag. Har momentært tænkt på det i toget på vej hjem. Hvad kunne jeg ændre det til… men nu er jeg ganske godt tilfreds.
Hvad hulan skulle jeg ellers bruge et ’m’ til som etikette og værdig blandt den vældige søjle af store ord, der skærer sig ned i dit synsfelt til højre på skærmen.
’Mormoner’ er sådan et kedeligt ord f.eks. Så skulle jeg til at hyle op som en rigtig frelst fordomsbekæmper, og om den gang jeg var på inviteret indvielse af det nu allerhelligste tempel i København.
Eller ’Monrad & Rislund’. Føj et indlæg!


I går fik jeg så ’g’ på plads.
Pyh sikken en lettelse.
Svær fødsel over flere dage.
Og ’g’ kunne have gået i en helt forfærdelig, horribel retning. ’Gedder’ f.eks. Så skulle jeg sidde der og forsøge at underholde dig i to minutter med slimede og grimme latterlige fisk.

Men alt i alt.
Le grande finale.
De sidste bogstaver:

’Xyzæøå’ – og ’u’!

Man kunne diskutere, om jeg behøver at pine jer med ’æøå’.
Men det er sq alligevel for fine bogstaver at tabe i internationalitetens navn (der provokerede jeg så hver fjerde af mine læsere: amerikanske søgemaskiner. Godt de ikke kan forstå, hvad de læser).

De kommende etiketter med ’xy’ og ’z’ til gengæld, undskylder jeg for på forhånd (knapperne tester i øjeblikket grænsen for antallet af skidtlag for funktionsdygtige taster).

Men ’u’!
Mmmm
Dét bliver et godt indlæg….