Jeg elsker at få blomster så meget, at det er blevet tabu for mig at indrømme. Tænk om der var nogen, som opdagede, at heksen var romantisk anlagt. Besad noget som kunne minde om en irrationel, kærlig tanke i forbindelse med en banal floskel. Men jeg bliver altså noget så glad indeni - og optimeringen af absurditeten fuldbyrdes, når buketten er tørret så meget ind, at det ikke længere er nødvendigt at have dårlig samvittighed over ikke at skifte vandet i vasen.
I dag er det mig, som har blomster at uddele.
I afgrundsdyb respekt for mine muser:
Isaac Asimov,
Franz Kafka,
Julia Kristeva og
Ridley Scott.
Man kan ikke beskylde dette team for at arbejde hurtigt – de fem øjvindpamfletter har ligget længe på tegnebrættet, og qua min TV2blog har jeg eksakt vidnesbyrd om hin eksodus. Jeg takker for eventuelle læseres tålmod, der luner mere end en vissen buket.
Nye øjvindlæsere skal begynde her.
-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar